Smalltraveller-DK Logo

Gå til kassen

Førstehjælpskit – hvad skal med på ferie med børn?

Små uheld sker nemt på rejsen, og det kan hurtigt ende med hudafskrabninger og tårer – eller at nogen bliver forkølede, får ondt i halsen eller rejsemave. Når man er ude at rejse og ikke har sit sædvanlige medicin og udstyr lige ved hånden, er det en god idé at planlægge på forhånd og pakke et førsthjælpskit til mindre skader og almindelige gener. Hvad og hvor meget du bør tage med, afhænger både af dine personlige præferencer, rejsemålet, typen af rejse og rejsens længde.


Nedenfor finder du forslag til, hvad et rejseapotek kan indeholde, når du rejser med børn. Husk at tilpasse indholdet til dit barns alder. Nogle produkter er ikke egnede til børn, og mange har en anbefalet minimumsalder. Vælg gerne produkter, der er udviklet specielt til børn, for eksempel solcreme, køresygetabletter, øjendråber, væskeerstatning og lignende.


Forslag til indhold i et førsthjælpkit til ferie med børn

Førstehjælpsforbinding:En kompakt forbinding, som blandt andet bruges til hurtigt at standse blødninger. Det kan være en god idé at have en i lommen, håndbagagen eller rygsækken.

Udstyr til sårbehandling: Plastre i forskellige størrelser, desinficerende væske eller servietter, antiseptisk sårsalve, kompresser og kirurgisk tape.

(Hurtigt) febertermometer: Et hurtigt febertermometer er næsten uundværligt i rejseapoteket. Der findes digitale termometre, som måler feber på få sekunder, samt termometre indbygget i en sut, hvilket kan gøre det lettere at måle temperaturen på en baby.

Generelt udstyr: Saks (ikke i håndbagagen), pincet, doseringsmål (f.eks. en måleske), vatpinde og en lille lommelygte.

Antiseptiske produkter: Til hurtig desinfektion af sår og som forebyggelse er antiseptiske servietter samt spray eller creme praktiske at have med på rejsen.

Mod forkølelse: Det kan være en god idé at tage næsedråber, øredråber og hostesaft med for at lindre almindelige forkølelsessymptomer. Næse- og øredråber kan også være nyttige, hvis dit barn plejer at få ondt i ørerne under flyrejser.

Solbeskyttelse: Ud over UV-tøj er det vigtigt at tage solcreme med på solferie. Sørg for, at produktet er egnet til børn og har en høj SPF. Husk også læbepomade med solbeskyttelse.





Kølende gel: En kølende gel eller kølespray er praktisk til behandling af mindre forbrændinger og solskoldet hud.

Lokalbedøvende salve: Til hurtig smertelindring på mindre hudområder.

Myggemiddel: Et myggemiddel, der er egnet til børn, er næsten uundværligt i varme lande, hvor sygdomsbærende myg findes. Husk også myggenet til seng og barnevogn.

Væskeerstatning: Ved diarré og opkast kan væskeerstatning være nødvendig for at genoprette væskebalancen og undgå dehydrering. Væskeerstatning kan købes på apoteket, blandt andet i tabletform.

Midler mod diarré: Midler, der kan dæmpe eller midlertidigt stoppe diarré. Kan være praktiske, hvis man skal flyve eller rejse med bus med dårlig mave.

Køresyge- og søsygetabletter: Til at forebygge kvalme under rejser med bil, bus eller båd.




Færdige førstehjælpskit

I Smalltraveller.dks sortiment finder du også færdige førstehjælpskit, som kan tages med, som de er, eller suppleres efter behov og egne præferencer. Afhængigt af størrelsen indeholder de forskellige produkter til sårpleje, såsom saks, pincet, plaster, bandager og gazebind.




Ovenstående information er udelukkende af generel karakter og skal læses som en overordnet vejledning. Kontakt altid læge eller apotek, hvis du er i tvivl. Sørg også for, at de produkter, du tager med, er egnede til dit barns alder, og at de må anvendes til børn og spædbørn. Kontrollér desuden produkternes holdbarhed.





Viser 1-40 (0)