- Startside
- At rejse med børn
- Flyve med børn og babyer
- Håndbagage på flyet
Håndbagage på flyet – regler og størrelse

I takt med at flere og flere flyselskaber opkræver betaling for indchecket bagage (og ekstra for håndbagage, der ikke overholder selskabernes egne regler), og på grund af skærpede sikkerhedskontroller i lufthavnene, er det blevet stadig vigtigere at kende reglerne for håndbagage – både i sikkerhedskontrollen og hos det enkelte flyselskab. De fleste flyselskaber har deres egne regler for vægt og størrelse på håndbagage og følger ikke nødvendigvis IATAs anbefalinger (56 x 45 x 25 cm). Det er også en god idé at kende reglerne for, hvad man må medbringe i håndbagagen, når man rejser med børn.
Generelle regler for håndbagage i sikkerhedskontrollen
Der er i dag begrænsninger for, hvor meget væske man må tage med i håndbagagen. Ved væske forstås bl.a. drikkevarer, supper, cremer, geléer og færdigretter (også dybfrosne) med f.eks. sauce. For væsker gælder følgende generelle regler:
- Alle væsker skal være i beholdere på maksimalt 100 ml
- Større beholdere, selv hvis indholdet er under 100 ml, er ikke tilladt
- Tomme beholdere er tilladt uanset størrelse (hvis du f.eks. vil fylde vand på i lufthavnen)
- Alle beholdere i håndbagagen skal være samlet i en gennemsigtig, genlukkelig plastpose, der kan indeholde maksimalt 1 liter
- Al mad, der ikke betragtes som væske, må gerne tages med i håndbagagen. Bemærk dog, at nogle lande har restriktioner på visse friske fødevarer
Hvilke regler gælder for babymad?
Du må gerne tage babymad (f.eks. vælling og glas med babymad) samt drikke til barnet med i håndbagagen. Det er også tilladt at medbringe køleelementer til at holde maden kold i håndbagagen. Du skal tage maden og drikken op (lægges separat i sikkerhedskontrollen) og fremvise det, du har pakket til dit barn i håndbagagen. I sikkerhedskontrollen kan personalet vælge at foretage en særlig teknisk kontrol af maden.
Hvilke relger gælder for medicin?
Du må gerne medbringe både håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin samt medicinsk udstyr i håndbagagen. Det gælder også medicin i flydende form. Det er desuden tilladt at medbringe køleelementer til at holde medicinen kold i håndbagagen. Du skal tage medicinen op (lægges separat i sikkerhedskontrollen) og fremvise den. I sikkerhedskontrollen kan personalet vælge at foretage en særlig teknisk kontrol af medicinen.

Flyselskabernes regler for håndbagage
Nogle flyselskaber følger IATAs anbefalinger for håndbagage (56 x 45 x 25 cm), men de fleste har deres egne regler for størrelse, vægt og antal styk håndbagage. I nedenstående liste (opdateret 9. marts 2020) finder du reglerne for 14 almindelige flyselskaber, som opererer i vores lufthavne. Tjek dog altid med dit flyselskab inden afrejse, da reglerne kan ændre sig med kort varsel og kan variere afhængigt af destination.

Se alle Smalltraveller.dk kabinekufferter til børn her.
Et udvalg af Smalltraveller.dk kabinekufferter:
Ride-on kuffert til børn - Trunki Percy Police
Kuffert at køre på (3-6 år)
469 kr.Kuffert og rygsæk til børn - Vehicles
Travel Set
379 kr.Kuffert til børn - Marko Vehicles
Højde 45 cm
319 kr.Børnekuffert - Frost Strong Spirit
Højde 55 cm
569 kr.Lille børnekuffert - Minnie Mouse Fashion Besties (3D)
Højde 32 cm
149 kr.Kuffert til børn - Frost Cool Together (3D)
Trolley rygsæk (32 cm)
149 kr.Lille børnekuffert - Hello Kitty Another Dimension (3D)
Højde 32 cm
149 kr.Børnekuffert - Bluey Made To Roll
Højde 41 cm
229 kr.259 kr.
















